Nyborg Kommune

Du er her: Home By og land Ørbæk Grønne områder i Ørbæk

Grønne områder i Ørbæk


De grønne områder omfatter bynære skove, grønne områder, lokale friarealer og legepladser samt naturarealer i umiddelbar tilknytning til byen. Kommuneplan 2009 skal sikre og udvikle de grønne områder.

Mål

De grønne områder i og omkring Ørbæk skal opretholdes og løbende udvikles som et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel. De grønne områder kan derfor ikke inddrages til nogen form for byudvikling.

I forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder lægges der stor vægt på skabelse af attraktive og  lettilgængelige grønne friarealer i sammenhæng med den overordnede grønne struktur i byen.

Retningslinjer

  1. Offentlighedens adgang og udnyttelse af byens rekreative arealer skal løbende udbygges og kvalitetsforbedres, herunder stiforbindelserne i - og mellem områderne.
  2. I forbindelse med byudvikling til boligformål skal der i forbindelse med detailplanlægning af de grønne friarealer sikres et sammenhængende stisystem, der giver let adgang til skole, idrætsfaciliteter og centerområde samt til de tilstødende rekreative områder i den grønne struktur.
  3. I forbindelse med byudvikling af erhvervsområdet i den nordvestlige del af byen skal der etableres et grønt rekreativt område mod Nyborvej af høj kvalitet, hvor overløbsbassin skal integreres som en rekreativ del af det grønne område.
  4. Når der detailplanlægges skal større træer, levende hegn, vådområder mv. så vidt muligt bevares og integreres i nye grønne friarealer.

Redegørelse

Den samlede udviklingsplan for Ørbæk er bygget op omkring en grøn struktur, der er præget af naturområderne langs Ørbæk Å, der fra skovene ved Lykkesholm løber ind i byen syd for Mejerivænget og fortsætter langs Åsmosen og ud af byen mod nord. Ådalen gennem byen er et vigtigt identitetsskabende element i byen, som den fremtidige byudvikling skal respektere og udnytte.

En levende grøn struktur, herunder lokale friarealer, har flere formål. De fungerer dels som spredningsveje og levesteder for planter og dyr, men også som rekreative friluftsområder for byens borgere og turister samt forbedrer byens luftkvalitet.

Den grønne struktur sikrer mulighed for sammenhængende stiforløb i byen og i forhold til naturområderne  udenfor byzonen ved Lykkesholm, Magelund Voldsted samt de gamle vandmøller nord for byen. Dette giver borgerne mulighed for daglig kontakt med grønne omgivelser med en positiv effekt på sundhed, trivsel og livskvalietet.

 Ørbæk Å


  
Status

Kommuneplan 2009 er vedtaget af Nyborg Byråd den 15. marts 2011 og offentligt bekendtgjort den 5. april 2011.