Nyborg Kommune

Du er her: Home By og land Ørbæk

Ørbæk


 

Ørbæk ligger 10 km syd for Nyborg, naturskønt og i landlige omgivelser. Byen udgør med sine ca. 1.500 indbyggere sammen med Ullerslev kommunens to lokalcenre.  Ørbæk var oprindelig en landsby med status som trafikalt knudepunkt, hvor flere landeveje løber sammen. Byen udviklede sig til en lidt større stationsby på baggrund af jernbanen Nyborg-Ringe.

Ørbæk er i Kommunens bymønster fastlagt som lokalcenter, hvor der ønskes opretholdt en række kommunale- og private servicefaciliteter, som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlæge mv. Ørbæk skal være bindeled mellem landsbyerne og Nyborg og dermed sikre balancen mellem livet i byen og livet på landet. I Ørbæk er der inden for en kortere årrække foretaget investeringer i ny skole. I forbindelse med Ørbæk Hallen etableres en multihal til glæde for idræts- og kulturlivet i lokalområdet.

Ørbæks styrke er beliggenheden centralt i landet med kort afstand til motorvej og jernbane, i et naturskønt område med mange rekreative muligheder i umiddelbar nærhed. Ørbæk ådal udgør sammen med åsmosen en grøn afgrænsning mod nordøst. Byen ligger omgivet af herregårdene Lykkesholm, Ravnholt og Ørbæklunde.

Befolkningsudviklingen i Ørbæk har været konstant stigende i de seneste 10 år. Inden for de seneste år er der gennemført et meget stort parcelhusbyggeri omkring Mejerivænget, hvilket har medvirket til den positive udvikling. 

 

  Hovedgaden i Ørbæk


  
Status

Kommuneplan 2009 er vedtaget af Nyborg Byråd den 15. marts 2011 og offentligt bekendtgjort den 5. april 2011.