Nyborg Kommune

Du er her: Home By og land Skellerup

Skellerup


Skellerup ligger 5 km syd for Ullerslev med kirke, skole og forsamlingshus. Indtil for få år siden var der en dagligvarebutik i landsbyen.

Afstanden til Nyborg er ca. 10 km. Ved anlæggelse af motorvejen over Fyn, blev Skellerup Byvej afbrudt syd for herregården Hindemae, og den gennemgående trafik blev ledt uden om landsbyen.

Landsbyen har ca. 380 indbyggere. Skellerup opleves som en levedygtig landsby. I de senere år er der bygget et mindre antal boliger nær skolen. Kommuneplan 2009 giver Skellerup mulighed for egentlig byvækst.

Boligbyggeriet i Skellerup har de seneste år været koncentreret ved Hovmarken, og det fremtidige boligbyggeri  placeres på et nyt areal syd for Hovmarken. Der er mulighed  for byfortætning med indpasning af nye boliger i landsbyen syd for kirken ved Skellerup Byvej. Her vil byrummet kunne understøttes og kvalitetsforbedres med enkelte nye boliger, der er tilpasset det eksisterende landsbymiljø.

Byrådet har på baggrund af  intentionerne i den nye skolestruktur besluttet at lukke Skellerup skole fra skoleåret 2011/12. Se nærmere her

Degnens Høj i Skellerup


  

Status

Kommuneplan 2009 er vedtaget af Nyborg Byråd den 15. marts 2011 og offentligt bekendtgjort den 5. april 2011.