Nyborg Kommune

Du er her: Home Infrastruktur og teknik Havne

Havne


Nyborgs gamle kommunale erhvervshavn, der er beliggende i den indre by, er i dag omdannet til bynære boligområder. Industri- og erhvervshavnen i Nyborg består i dag af Lindholm Terminalen (ADP) og Avernakke Terminalen ved Kobbers Denmark A/S på Dyrehavevej. Kommuneplan 2009 fastholder erhvervshavnen og sikrer adgangsforholdene til terminalerne.

Mål

Nyborg Havn skal udvikles til en dynamisk havn, der indgår som et aktivt element i Nyborg.

Havnen skal fastholdes som regional godstrafikhavn i overensstemmelse med mål og intentioner i "ADP Associated Danish Ports A/S"'s Masterplan for Nyborg Havn.

Havneområderne skal udvikles med respekt for de omkringliggende by- og skovområder.

Adgangen til havnen skal prioriteres højt ud fra en målsætning om, at gods på sø og bane skal styrkes for at aflaste vejnettet.

Infrastrukturen på både vand- og landsiden skal optimeres, så der kan tilbydes multimodale transportløsninger. 

Retningslinjer

  1. Udvidelser af industri- og erhvervshavnen i Nyborg kan ske, såfremt nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes, og såfremt udvidelsen ikke kræver et særskilt VVM tillæg.
  2. Lindholm Terminalen skal kunne drives, videreudvikles og udvides, så der sikres en effektiv og fleksibel havnevirksomhed. Der skal sikres en god og attraktiv infrastruktur til og fra Lindholm Terminalen både til lands og til vands.
  3. Der skal generelt sikres god trafikbetjening fra erhvervshavnen  til det overordnede vejnet, den international dybvandsrute, jernbanen samt internt på områderne. 
  4. Lindholm Terminalen skal vejbetjenes via tre eksisterende vejtilslutninger til Slipshavnsvej (Lindholmvej, Delfinvej og Lindholm Havnevej), så der sikres en jævn fordeling af adgangsmulighederne til havneområdet.
  5. Avernakke Terminalen skal vejbetjenes via Vindingevej og Dyrehavevej. 
  6. De mest miljøbelastende aktiviteter skal så vidt muligt etableres centralt på havnen og afgrænses/afskærmes af aktiviteter med mindre miljømæssig belastning.
  7. Harmonien mellem havnen og dens omgivelser skal forbedres med en øget rekreativ værdi. 

Redegørelse

Lindholm Terminalen og Avernakke Terminalen ligger kun 9 sømil fra rute Tango (international dybvandsrute i Storebælt), som forbinder Nordsøen og Østersøen. Alle større skibe på vej til og fra Østersøen benytter dybvandsruten.

Lindholm Terminalen bruges i dag bl.a. til at samle og udskibe havvindmøller, losning af stålcolis samt råstoffer til bygge- og anlægssektoren. Flere virksomheder er placeret i tilknytning til havneområdet ved Lindholm Terminalen, men er ikke en del af Terminalen.

Lindholm Terminalen skal sikres adgang fra landsiden via motorvejsnettet og Slipshavnsvej. Tilslutningsanlæg skal dimensioneres til de store transporter.

Tilslutningsanlægget til motorvejen skal udbygges, såfremt vindmølletransporter og eventuelt Modulvogntog i fremtiden skal kunne benytte Lindholm Terminal. Samtidig skal de lette trafikanter sikres, navnlig i krydsningerne.

Avernakke Terminalen benyttes af Koppers Denmark A/S, og en stor del af godstransporten til og fra Terminalen sker via skib.
Hovedadgangsforbindelsen fra landsiden er dels ad jernbanesporet til Avernakke Terminalen og dels ad Vindingevej og Dyrehavevej.

Henvisninger

Dybvandshavnene ved Lindholm drives af aktieselskabet ADP - Associated Danish Ports A/S.  

Masterplanen for Nyborg Havn A/S kan findes på linket i boksen til højre.

Lindholm Terminalen


  

Status

Kommuneplan 2009 er vedtaget af Nyborg Byråd den 15. marts 2011 og offentligt bekendtgjort den 5. april 2011.

 

Eksterne links

 Masterplan_adp a/s.pdf(6.1 MB)